Energioptimering – er der noget at hente?

pære energioptimering

Anbefalede Områder for Energioptimering

Der bliver talt en del om energioptimering af eksisterende boliger og lokaler og med rette, men er der noget at hente – både set fra et økonomisk og grønt perspektiv. Stigende gas– og elpriser rammer i denne tid os alle sammen. Men kan det svare sig at energioptimere eller kan du ved at ændre adfærd også hente noget?
Hos Elstyrken har vi rådgivet om
energioptimering i mange år. Derudover er vi godkendt til at installere vedvarende energianlæg (VE).

Her er nogle af de områder, hvor vi anbefaler vores kunder – både privat og erhverv – at optimere:

 

  • Udskift indsatserne i eksisterende armaturer til LED
  • Udskift al belysning til LED
  • Installer automatisk tænd/sluk på de apparater, der bruger mest strøm
  • Installer sensorer der automatisk tænder og slukker, når der er bevægelse i et rum eller lokale
  • Brug wifi eller app-styring af din varmepumpe, så lokalet og rummet har den rette temperatur, når du skal bruge dem
  • Installer Central Tilstandskontrol & Styring (CTS), så bygningers varme- og ventilationsanlæg, så de fungerer optimalt med det mindst mulige energiforbrug.

Kig efter de lavthængende frugter
Hos Elstyrken har vi med mange års erfaring med rådgivning og med at lave energitjek, så tag gerne os med på råd. Med et energitjek til virksomheder har vi særligt fokus på de lavt hængende frugter, og hvad der giver værdi i forhold til deres klimaregnskab.

 

Generelt opdeles en virksomheds drivhusgasudledninger i tre scopes, hvor scope 1 er den direkte udledning, der kommer fra aktiviteter inden for virksomhedens egen kontrol – for eksempel fra individuel opvarmning af virksomhedens bygninger, transport i virksomhedens egen bil-flåde og direkte udledninger fra virksomhedens processer.

Energioptimering handler også om vaner og adfærd
Og før du overhovedet begynder at investere i energioptimering, så kan du også overveje om du kan starte med ændre på ting, der er helt gratis. Her kommer et par gode råd, som du både kan bruge i virksomheden og privat:

1. Sluk for lyset, når du ikke bruger det. Det handler ofte om vaner, når vi ikke får slukket lyset. Tag en snak med din familie eller dine kolleger om vigtigheden af at slukke for lyset, når man ikke bruger det. Udnævn evt. “lyseslukker”.

2. Sluk for computere, skærme og printere, når de ikke er i brug og oftest står på standby. Tip: En ny bærbar computer bruger meget mindre strøm end en gammel stationær computer.

3. Sluk opladere til telefoner, tablets og computere. Sluk for opladeren, eller hiv den ud af stikket, når du er færdig med at lade. Nogle opladere lader nemlig videre på din regning, hvis du ikke slukker eller tager dem ud af stikket.